Hvad er clairvoyance?

Selve ordet clairvoyance betyder klarsyn, men begrebet dækker over mange flere aspekter, bl.a. også over klarhørelse og klarføling (intuition og klarviden). Clairvoyance kan laves på forskellige måder, og den måde jeg arbejder med clairvoyance på er som clairvoyant rådgivning, se nedenfor.

Sådan laver jeg clairvoyant rådgivning

Når jeg laver clairvoyant rådgivning, stiller jeg ind på dine vejledere og guider, bl.a. din skytsengel, som sammen med mine guider og skytsengel videreformidler den information, som skal viderebringes. Herudover kan informationen komme via din sjæl til min. Begge dele er ‘lige rigtigt’, og ofte er der en umærkbar sammenblanding. Al information og vejledning er således ikke udvalgt af mig, men er information, som dine vejledere og guider mener, at du har brug for at vide og kan håndtere her og nu.

Den clairvoyante rådgivning sker ved, at jeg stiller ind på og besvarer de spørgsmål, du måtte have. Jeg vil ofte stille dig nogle uddybende spørgsmål, som bevirker, at der kommer hurtigere og mere præcis information til dig. Du vil også opleve, at der kommer megen anden information, end besvarelse af dine spørgsmål, da dine guider og engle altid sørger for, at du får det mest optimale ud af en clairvoyance session. Vejledningen tager som oftest udgangspunkt i det sted, du står i livet nu, men kan også indeholde i

Afdødekontakt.

Det sker, at afdøde familiemedlemmer melder sig og gerne vil videreformidle et budskab eller komme med relevant information. Det sker i trygge og kærlige omgivelser og er som oftest en rigtig dejlig oplevelse for den enkelte. Igen er det alt sammen ifølge aftale med dine guider og skytsengel. Det, den afdøde har brug for at sige til dig, er som regel information eller vejledning, således at du kan komme videre i livet uden sorg og tankespekulationer på forhold omkring den afdøde. Ofte er det også for at udtrykke deres kærlighed og omsorg.

Clairvoyance giver et her-og-nu billede af din situation

Clairvoyance giver som nævnt et her-og-nu billede af din situation, og alle råd tager derfor udgangspunkt i dette. Det er vigtigt, at du som person bruger din egen dømmekraft i forhold til de oplysninger og budskaber, der kommer frem, idet du har din frie vilje til at følge den givne vejledning eller ej. Det skal føles rigtigt og overkommeligt for dig. Al information, som fremkommer under clairvoyancen, skal ses som en vejledning.